Kristendomskursus
21. juni var der sommerafslutning for 1. halvdel af kristendomskursus. Aftenen var en aften udover de 10 aftener, som kurset strækker sig over. Kursisterne ønskede en hyggeaften - og det fik de. Grillen blev tændt, og der blev sunget og talt sammen.
Vi ses til efteråret d. 27. september til anden halvdel af kurset. Nye er også velkomne. Henvendelse til kirkekontoret eller sognepræst Thomas Ancher Uth.











Kristendom er ikke så vanskelig. Alligevel savner mange at få mere styr på, hvad kirken står for - eller det med at tro. Andre er blot nysgerrige og vil vide mere om kristendommens værdier.
Brønderslev Menighedsråd tilbyder i foråret og efteråret et kursus om de grundlæggende spørgsmål i kristendommen, hvor der samtidig er mulighed for selv at stille spørgsmål. Kurset strækker sig over 10 samlinger og vil blive afviklet i en uhøjtidelig og afslappet atmosfære.
Undervisningen bygger på både videoklip, spændende PowerPoints og et studiehæfte. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og komme frem med sine egne meninger om de emner, der behandles.
Kurset hedder Kristendomskursus.dk og bruges flere steder rundt i landet. Kurset tilbydes som et aftenkursus og begynder med fællesspisning til bare 30,- kr. pr. voksen - par 50,- kr. Den øvrige del er gratis. Kurset afholdes i Sognegården. Første gang mandag d. 8. marts kl. 18.00 til ca. 20.00. Anden aften 15. marts er det vores tidligere sognepræst Henning Kristensen, som underviser. Øvrige aftener 22/3, 8/4, 12/4, 27/9, 4/10, 11/10 og 8/11.
Nærmere oplysninger hos sognepræst Thomas Uth.
Tilmelding senest d. 7. marts til Kirkekontoret, tlf 9882 0713 - eller e-mail thau@km.dk - eller via SMS til 2344 6567.

Foreløbige undervisere og ledere - er fra venstre:
Jonas Bock, Leif Sonne, Finn Mikkelsen, Villy Pedersen, Ivan Krøs, Bodil Christensen, Henning Kristensen
|