Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Brønderslev Kirke
Håb - Menneskeværd - Livsmod
Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sogneeftermiddag

OKT
05

Sogneeftermiddag


Dato Onsdag d. 5. oktober 2022, Kl. 14:30 til kl. 16:15
Sted Sognegården, Luther lokalet, Bredgade 102, 9700 Brønderslev
Medvirkende
Inger Røgild
Pris
25,- kr
Sogneeftermiddag

Sogneeftermiddag i Sognegården
onsdag d. 5. oktober kl. 14.30-16.15


"Den hellige Frans af Assisi" - et foredrag i ord og billeder v/ Inger Røgild

Frans af Assisi (1182-1226) blev født til et liv i rigdom, men valgte et liv som munk. Med Kristus som forbillede stræbte Frans efter at virkeliggøre fattigdomsidealet og grundlagde i 1209 tiggermunkeordenen Franciskanerne. Efter hans død udbredtes ordenen til hele den vestlige verden.

Frans af Assisi er en skikkelse, hvis tanker også har relevans i dag. For eksempel handler mange af hans prædikener om at beskytte naturen, sådan som Gud havde befalet det ved skabelsen.

Foredraget vil blive suppleret med billeder fra den kirke, der blev bygget over Frans` grav: San Francesco-basilikaen i Assisi.

Eftermiddagen indeholder også fællessang og tid til gode snakke - samt et lækkert kaffebord.


Lidt om dagens foredragsholder:

Jeg er født og opvokset i Bindslev, men har i over 50 år boet i Ålborg, hvorfra jeg har en uddannelse som folkeskolelærer fra Ålborg Seminarium. Efter min læreruddannelse var jeg i 13 år efterskolelærer på Åbybro Efterskole. 
Efter at have taget en kandidatuddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet, blev jeg ansat ved Hjørring Seminarium, hvor jeg på læreruddannelsen underviste i kristendomskundskab og religion - også i 13 år. De efterfølgende 7 år var jeg konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti - samtidig med at jeg skrev undervisningsmateriale til folkeskolens kristendomsundervisning, bl.a. for Bibelselskabet. 

 I dag er jeg gået på pension, men jeg har den fornøjelse at undervise i et konfirmandprojekt, hvor konfirmander fra hele Stiftet kommer for at besøge Budolfi Kirke og Folkekirkens Hus.

Og så bor jeg med min mand og hund i den vestlige del af Ålborg.


ALLE er velkommen til en spændende eftermiddag :)

Pris: 25,- kr.