Genåbning af Brønderslev kirke og sognegård

Søndag d. 2. juni 2019 blev kirke og sognegård genindviet ved en festlig, smuk og højtidelig gudstjeneste i det nye og lyse kirkerum - og efterfølgende med reception i Sognegården.

Det blev en helt igennem vellykket genindvielse med formidabel smuk korsang og musikledsagelse undervejs - og med biskop Henning Toft Bro i spidsen for sognets præster fra gudstjenestens start.
Mere end 400 deltog og oplevede den gode lyd og det smukke inventar i kirkerummet - og det nye AV-udstyr sendte billeder og lyd til tilhørerne i Sognegården.

Tak til alle for en dejlig dag 

smiley

 

Efter ar have været lukket siden starten af maj 2018 er Brønderslev kirke og sognegård nu igen åbent for gudstjenester og andre arrangementer.

Genindvielsen skete søndag d. 2. juni med festgudstjeneste i Brønderslev kirke og efterfølgende reception i Sognegården.

SE BILLEDER FRA GENINDVIELSEN HER

 

Programmet for søndag d. 2. juni:

    • Kl. 10.30  Festgudstjeneste m. deltagelse af biskop Henning Toft Bro
                       Procession m. kirkens præster og frivillige, som bærer lysestager, alterbøger, dåbsfad m.m.
                       ind i kirken igen.
                       Opførelse af nykomponeret korværk af Jakob Lorentzen v/ kirkens kor og organister
                       Afsyngelse af ny salme/sang skrevet til dagen af Jens Rosendal og Jens Nielsen

       
    • Kl. 12.30   Reception i Sognegården - med mulighed for at sidde i og bese alle lokaler
                        Frokostbuffet anrettet i Café Møllehave
                        Mulighed for at overbringe hilsener 
                        Evt. fællessang

       
    • Kl. 14.30   Kaffe- og kagebord

Nyt korværk komponeret i forbindelse med genindvielse af Brønderslev kirke

De seneste årtier i er der blevet skrevet uhørt mange salmetekster af yderst kompetente salmeskrivere i Danmark. 

Ved Brønderslev Kirke har vi valgt at fokusere på Lars Busk Sørensens samling  “Salmer til vor tid” og Jens Rosendals “Evangeliesange”. Organist Lone Frederiksen og kirkemusiker Jens Nielsen fandt med lup og tættekam tre tekster fra hver forfatter, som var smukke og lyse i tonen og som ikke allerede havde fået en nagelfast egen melodi. Rosendal og Busk Sørensen, som i øvrigt  pudsigt nok gik på Nørre Nissum seminarium samtidig i 1950’erne, syntes at det var nogle gode valg og så blev teksterne sendt videre til komponist og organist Jakob Lorentzen, Holmens kirke. 

Resultatet blev "Brønderslev sommermotetter". 3 smukke og samtidig meget forskellige satser,  som uropføres den 2. juni kl 10.30 i Brønderslev kirke af Brønderslev kirkes pige- aspirant- og mandskor.

Korene har haft travlt med at øve og glæder sig til at opføre værket.  

 

Brønderslev kirke har inviteret Jakob Lorentzen til at skrive et par ord om tanker omkring musikken. De kommer her:

 

"Brønderslev Sommermotetter

 

En af styrkerne ved vores kirke er musikken! 

Musikken samler os mennesker, f.eks. når vi synger sammen og oplever fælles åndedræt. Også når de forskellige kirkers dygtige kor forenes i lovsang, så taget løfter sig!

 

Jeg fik den dejlige opgave at skrive musik til genindvielsen af Brønderslev Kirke. 

Teksterne, jeg fik tilsendt fra organist Lone Frederiksen, er de skønneste sommersalmer af Jens Rosendal og Lars Busk Sørensen. 

 

Jeg har forsøgt at skrive musik, som både er udfordrende for koristerne, men også iørefaldende og forhåbentlig sjovt at øve på. 

Menigheden inviteres også til at synge med på udvalgte vers. 

 

Med disse toner ønsker jeg hele sognet tillykke med den store dag - og god fest!

 

Jakob Lorenzen 

Organist i Holmens Kirke"

 

Festgudstjenesten slutter med orgelbrus fra organist Lone Frederiksen. Som postludium spilles nemlig "Power of life" af Mons Leidvin Takle. Et festfyrværkeri fra piberne. Normalt og ofte sidder organisten godt gemt bag rygpositivet, men denne gang vil der under udgang være mulighed for at følge med på skærmene i kirken. 

 

Genåbnings-festuge

I hele ugen derefter er der planlagt et spændende og varieret program med noget for alle aldre og interesser. Programmet kan ses her:

    • Mandag d. 3. juni kl. 18.00 - 21.30 i Sognegården
      Mad med Mere + foredrag

      18.00:  Fællesspisning - stegt flæsk og persillesovs
      19.00:  Pause
      19.30:  Foredrag med Nis Boesdal: "Bibelens gode fortællinger".
                  Nis Boesdal er kendt af mange som programmedarbejder ved DR, hvor han stod for programmer
                  "Hvem, hvad og hvor i Danmark" samt "Danmarksmester"
      21.30:  Afrunding - og tak for i aften
       
    • Tirsdag d. 4. juni kl. 19.30 i Brønderslev kirke
      Koncert med Thisted Drenge- og Mandskor

      Koret,  der er kendt som ét af Danmarks bedste drenge- og mandskor, har givet et utal af koncerter i både ind- og udland. Koret ledes af organist og kantor ved Thisted Kirke - Nils Granvig.
      Programmet vil indeholde danske og svenske sommersange og engelsk kormusik.
      Entré: 100,- kr. 
      Billetter kan bestilles/købes ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 9882 0713 - eller via mobilepay 78392.
      HUSK af skrive Koncert 4. juni som tekst.
       
    • Onsdag d. 5. juni kl. 19.30 i Sognegården
      "Salmeskabet" v/ kunstner Anne Marie Johansen og kirkemusiker Henrik Strøm - begge fra Frederikshavn

      Salmeskabet er mødested for salmesang og billedkunst. Det er en rejse udi salmebogens billedlige univers.

      Skabet er fyldt med skuffer, låger, hylder og små billeder. Salmer og salmedigtere bliver præsenteret i ord og i illustrationer.

      Ideen er at vi skal synge sammen! Sammen synger vi os ind i salmebogen ud fra temaet ”Pinse”.

      Pris: 20,- kr. incl. kaffe undervejs i programmet.
       

    • Torsdag d. 6. juni kl. 17.00 i Brønderslev kirke
      Teaterkoncert med Tante Andante
      Denne aften er målrettet familier med børn i alderen 2-10 år - og er tilrettelagt efter konceptet fra Gud og Guf.

      Tante Andante er et hus beliggende i Lemvig - ejet af KFUM og KFUK. Huset har til formål at udvikle og formidle kultur og undervisning af, med og til børn.
      Tante Andante har en musik- og teatertrup, som tager ud og spiller i kirker, på skoler m.m. Temaet for deres optræden i Brønderslev kirke er "Pinse"
      Efter en time med noget for øjne og ører er der mulighed for at spise let og lækker aftensmad i Sognegården.
      Pris: 10,- kr. for børn og 20,- kr. for voksne.
       

    • Fredag d. 7. juni kl. 19.00 i Brønderslev Kirke
      Rockgudstjeneste v/ Kristian Brogaard og musikere
      Med musik og sange af sangeren Sting har Kristian Brogaard tilrettelagt en gudstjeneste med et andet musikalsk udtryk, end vi normalt møder i kirken.
      Musikerne er semiprofessionelle og leverer musik af høj kvalitet.
      Ofte inddrages deltagerne i gudstjenesten, f.eks. ved at skrive små bønner på SMS.

      Efter gudstjenesten serveres snacks, sodavand, øl / vin på kirketorvet og i Café Møllehave.
       

    • Lørdag d. 8. juni kl. 16.00 i Brønderslev Kirke
      Solokoncert med Thomas Buttenschøn
       

      Den anmelder roste og folkekære sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn pakker tasken og drager ud i det ganske land med sit seneste show “Tilbage På Dansk”.
      Buttenschøn udgiver i foråret 2019 sit første officielle dansksprogede album siden “Vinden Der Blæser” som udkom i 2011.
      På albummet tager Thomas os med tilbage i tiden. Han synger om tunge emner, som sin mors død, faderens alkohol forbrug, og forholdet til sine børn, som han nu kun ser på deltid.


      Det hele kan, på papiret godt se en smule trist ud, men på “Tilbage På Dansk” tournéen, bliver al melankolien holdt i hånden af den varmeste humor. Og netop det komiske og det alvorlige, danser den smukkeste pardans gennem hele showet. Der må grines, og der må grædes. Og til tider bliver det så tragikomisk, at der må grædes af grin.

      Entré: 125,- kr.
      Billetter kan bestilles og købes ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 9882 0713. Det er muligt at betale via Mobilepay 78392. HUSK at skrive tekst:"Koncert d. 8. juni".

      Dørene åbner kl. 15.30, og restererende billetter sælges ved indgangen

   Genindvielse - klar til start