Sogneindsamling
Folkekirkens Nødhjælps indsamling
Over 10.000 frivillige indsamlere gik en solskinstur søndag den 9. marts for at samle ind til mennesker ramt af krige og katastrofer.
I alt blev der samlet 13 mio. kroner ind.


Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden.
Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen. Når du giver et beløb til vores landsindsamling, giver dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer.
For penge er aldrig kun penge. Penge veksler vi til katastrofehjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv.
Støt indsamlingen nu, og vær med til at samle ind til mennesker ramt af krig og klimakatastrofer i blandt andet Gaza, Ukraine og Zimbabwe.
Fem gode grunde til at samle ind
- Du giver håb til mennesker i dyb nød
- Du udfører et konkret stykke frivilligt arbejde på kort tid
- Det pynter på dit CV og din selvfølelse
- Du udvider dit netværk
- Det er en god dag – for man bliver glad af at give

Motto: Vi tror på et liv før døden
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde her: https://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/om-os