18/02/2026 0 Kommentarer
Skriftemålsgudstjeneste
Skriftemålsgudstjeneste

Skriftemålsgudstjeneste i Brønderslev kirke, onsdag d. 18. februar
v/ Søren Dosenrode
Skriftemålsgudstjeneste … det ord lyder gammeldags og antikveret. Men skriftemålet og tilgivelsen er en gave vi får tilbudt. Under gudstjenesten opregner du de dumheder, du har begået, mumler dem eller hvisker dem måske, til Gud. Du lægger det frem for Gud, og du fortryder det, er ked af det, du gjorde. Du – igen et gammelt ord – angrer det, og bliver tilgivet.
Konkret fremsiger præsten en skriftebøn, og derefter bliver der en pause, hvor du for dig selv og Gud opregner de ting, du har gjort. Derefter inviteres alle til at gå op til altret og knæle ned. Præsten lægger sin hånd på dit hoved og siger: ’Så tilsiger jeg dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn’. Så går du ned på din plads igen… og du er tilgivet; det, du har gjort og bekendt, er væk. Gud har tilgivet dig, du skal ikke mere have dårlig samvittighed. Det er en fantastisk gave, vi får tilbudt - og så er den gratis
Kommentarer