16/09/2026 0 Kommentarer
Sogneeftermiddag i Sognegården
Sogneeftermiddag i Sognegården

Sogneeftermiddag i Sognegården, onsdag d. 7. oktober kl. 14.30-16.15
"Asado og citronfromage. Rejse i Argentina" v/ fhv. sognepræst Niels Clemmensen, Hals
Argentinsk asado, dansk citronfromage
Asado er grillstegt oksekød og indbegrebet af argentinsk madkultur, mens citronfromage opfattes som noget af det mest danske mad, man kan tænke sig. Foredraget handler om mødet med efterkommerne af de mange danskere, der udvandrede til Argentina for 100-150 år siden.
De hedder stadig Hansen, Pedersen og Sørensen, og forbløffende mange taler stadig dansk. Og de, der ikke taler dansk, har en levende bevidsthed om deres rødder. Det var overvældende at opleve et stykke levende dansk kultur under så fremmedartede forhold.
Mødet skete under en større rundrejse i Sydamerika. Foredraget ledsages af masser af billeder.
Glæd jer til et par spændende timer, hvor der også bliver fællessang og et dejligt kaffebord.
Pris: 40,- kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Kommentarer