Jubilæumsgave til Brønderslev kirke

Giv en gave i forbindelse med kirkens 100-års jubilæum.

Når der holdes fest og fødselsdag plejer festens midtpunkt også at have nogle ønsker – og måske blive betænkt med en gave. Det vil der også blive mulighed for her.
Menighedsrådet har godkendt, at der kan samles penge ind til udsmykning af kirkerummet.

Der er flere ønsker, men først og fremmest ønskes messingstager til at sætte på kirkens søjler. Stagerne kan bruges til både blomster og lys, så kirkerummet kan pyntes ved særlige gudstjenester, i forbindelse med højtider og ved kirkelige handlinger.

Fradrag for gaver
Er der en giver, der vil give en eller flere af stagerne, kan giverens navn indgraveres. Det har historisk værdi, og der er graveringer på noget af kirkens nuværende inventar.
Prisen for en stage er 7.000,- kr., og gravering koster 300,- kr. Det vil også være muligt med firmalogo (mod ekstra betaling). Leverandøren af stagerne kan udstede faktura til brug for evt. fradrag for gaver.

Bliver der råd til mere, er der ønske om flytbare gulvstandere og et nyt sæt til jordpåkastelse.

Hvis nogen ønsker at betænke kirken med et beløb til ovenstående, kan det indbetales på konto: 9028 1605735491– eller på Mobilepay 78392 med teksten ”GAVE KIRKEN”.


Nedenfor kan du se billeder af nogle af de ting, der er på ønskelisten.